Så vender vi snart blikket hjemad

Øv, vi begynder at tænke over hvad der skal pakkes ned og de ting vi skal nå inden vi d. 30/11 forlader denne dejlige by.

Siden sidst har Nikolas været til overnatning i børnhaven hvor vi hentede ham 8.30 til fælles morgenbord med de andre forældre.

Vi har fået kælket på skibakken for fuld drøn.

Vi har set landsholdet tabe til svensken sammen med hele arbejdet, #€%&%# at vi ikke kommer til EM….

Isabell er startet til gymnastik og weekenden efter skulle hun allerede til opvisning i Nuuk Centeret. Der blev sprunget flik og vejrmøller og trænet nysgerrige sjæle som ville prøve kræfter med springene.

Nikolas går også til gym om søndagen. Hygger sig med alle redskaberne og de andre børnehavebørn. Hans far mener dog at det stadig er håndbold han skal satse på.

Helena har fået to tænder og holder sin mor vågen om natten for tiden.

Den sidste tid heroppe byder bl.a på julefrokost, kaffemik til barnedåb, jule afslutning, Isa’s fødselsdag, thanksgiving hos Laura fra US og udstempling fra Nuuk.

Mere om dette når vi er kommet igennem det hele. Lige nu er der ny orkan på vej så ungerne holder fri imorgen (fredag)

Hej så længe

Vajse

Så er der overnatning i børnehaven
Så er der overnatning i børnehaven
Nu 5 mdr
Nu 5 mdr

IMG_6126

IMG_6111